Øens Ejendomme er et ejendomsselskab med erhvervslejemål placeret på Amager, tæt på metrostationerne Øresund og Lergravsparken, og Indre By.

Vi kan tilbyde lagerplads, kontorer, kontor i Kontorfællesskab, produktionslokaler og showrooms.

Vores nuværende lejere består af en bred række af virksomheder på tværs af forskellige industrier. Navne som Metrome Productions A/S, bObles, Lacoste, Tiger of Sweden, TAP1, By Marlene Birger, Puma, Timm Vladimirs Køkken, Racket Club CPH S, Sporting Health Club og PerformanceLab er blot et lille udpluk af de mange lejere vi har.

Hos Øens Ejendomme har vi altid haft en forkærlighed for ældre charmerende bygninger og gerne med en industriel historie. Udover at vi personligt synes denne type bygninger er de smukkeste, så giver dette os muligheden for at restaurere og istandsætte bygningerne til helt unikke lejemål, som vi så kan tilpasse nøjagtig til det nye formål de kommende lejere ønsker.

I takt med at byrummet udvikler sig og nybyggeri erstatter gamle mindeværdige områder, tror vi på at ved at respektere områdets historik og dets oprindelige rammer, bevarer vi byens sjæl.

Hvis du vil høre mere om os og hvad vi kan tilbyde jeres virksomhed, er du altid velkommen til at kontakte os. Du finder vores kontaktinformationer her, og ellers kan du benytte vores kontaktformular.